03 MARTS

Ledelsesklassiker: Den effektive organisation - med Mintzberg på hospitalet

"Mintzberg fortæller os ikke kun, hvordan organisationer fungerer - men også hvor og hvordan de bliver udfordret. Vi burde bruge Mintzberg meget mere, for det er lige ind i kernen af, hvad vi har brug for i vores velfærdssamfund " - Søren B. Rasmussen

En 80-årig gammel teoretiker møder en topmoderne hospitalsdirektør. Og de har en hel del tilfælles.

Direktøren skal få produktion, økonomi og daglig drift til at hænge sammen. Hun skal også skabe faglige miljøer, som af sig selv innoverer nye løsninger på fremtidens udfordringer. Hvordan organiserer man sig så? Hvordan træffer man beslutninger? 

Dét har den 80-årige teoriker Henry Mintzberg et bud på. Og det handler Ledelsesalmanakken om i marts. 

Hospitalsdirektør Anne Jastrup og ledelsesekspert Søren Barlebo Rasmussen diskuterer Henry Mintzbergs klassiske tanker om organisering. De taler om direktørens dilemmaer, når forandringerne banker på hospitalets dør. Og så undersøger de, hvad man stiller op med det professionelle bureaukratis akilleshæl.

Månedens gæster: Hospitalsdirektør Anne Jastrup og 

Mintzberg-entusiast Søren Barlebo Rasmussen

Vært: Anne-Mette Steinmeier

Titelmusik: “Idéer ad omveje” af Asbjørn Busk Jørgensen

 

Mobilize Strategy Consulting

Vester Farimagsgade 15, 4. sal

1610 København V

www.mobilize-nordic.com

Copyright © Mobilize Strategy Consulting A/S. All Rights Reserved. 
Scroll Up
Ledelsesalmanakken